Welcome!
If you are reading this, then you are viewing a search engine version of the web site. It's meant to make the site searchable using Google or other search engines, and doesn't offer the full functionality of the site. To enjoy Yamaha Sound Advice fully, please re-enter the site using a flash-enabled browser.
Thank You!
Your Yamaha Sound Advice team
'

Spørg om: TANGENTINSTRUMENTER

Hej Lasse Hvad kommer yamaha motif Xf-61 til at koste i dk? så en us-pris på 2399USD Og hvornår forventes den lander i Dk mvh Preben Jørgensen

Hej Preben Motif XF lander i Danmark til oktober 2010. Pris kommer i løbet af september, forhør dig hos din lokale musikforhandler.

Hej. Har med stor interessee fulgt med i snakken om den nye Motif XF. Hvornår lander den i DK... Mvh Peter Jungersen

Hej Peter Den spritnye Moti XF lander oktober 2010.

Hej Lasse ! Har köbt en S70 SX og er utroligt tilfreds med denne ! Når jeg indlæser midifil fra USB stick lægger disse sig på 16 spor hvilket jeg kender fra tidligere, men kan jeg redigere i hvert enkelt spor hvis der skal fjernes reverb ændres instrument osv. ? Det medfölgende program kan det læses ind i min EDB (bærbar) (VISTA) eller kræver det opdateringer ? Jeg har ikke Cubase eller andre programmer. Kan man selv indspile 16 spor på maskinen eller skal man anvende det medfölgende program til dette ? Ville være utroligt rart med en dansk brugsanvisning. ! Håber du kan hjälpe mig med ovenstående spørgsmål MVH Søren Conradi Petersen

Hej Søren Godt at høre at du er glad for S70XS. Efter indlæsning af midifil, tryk [MULTI/SEQ PLAY] og herefter [MIXING]. Nu får du et display op, hvor du kan ændre lydene på hver af de 16 parter og hvis du trykker PIL NED vil du få Effect-Sends frem, hvor du kan tilsætte eller fjerne Chorus og Reverb. Det medfølgende Cubase AI4 kan uden problemer installeres på din laptop med Windows Vista. Du kan ikke indspille 16 spors audio på S70XS, dette skal gøres ved hjælp af det medfølgende Cubase AI4. Dansk brugsanvisning findes desværre ikke til et professionelt produkt som dette.

Med en del år på bagen som udøvende musiker har jeg gennem tiden haft stor glæde af yamaha´s pålidlige og fremragende instrumenter. Men tog et skift for et par år siden til KORG. Da jeg på daværende tidspunkt havde svært ved at komme overens med at sætte min Yamaha MO8 op til livebrug. Da selve brugervenligheden ikke var den bedste. Har fornylig set den nye S90/S70XS og også prøvet og hørt den. Og det er jo "instrumentet"!. Men det jeg gerne vil vide er om den er så fleksibel at der kan spilles med flere lyde af gangen. På demo videon anvendes Slit fuknktionen. Og demonstratøren spiller med bass i venstre hånd og klaver i højre. Men kan der lægges Orgel i et oktav og strygere i et andet og eksempelvis blæsere i et 3 i samme setup. ? . Og til sidst. Kan man flytte rundt på de enkelte oktaver, hvis ovenstående kan lade sig gøre. Håber at høre fra jer.Mvh Ren´Skov

Hej René! Ja, alt dette kan lade sig gøre på S90XS/S70XS og meget nemt. I Performance Mode har du 4 parter hvor hver part/lyd kan defineres mht. beliggenhed på klaviaturet (hele klaviaturet eller et tonalt begrænset område), tranponering/oktavering/detune, volume/pan osv. / Lasse

Hej Venligst svar mig på følgende Hvem forhandler yamaha L-2C keyboard stand i Danmark Jeg har et PSR -E413 keyboard som det skal passe til Ifgl. jeres hjemmeside hedder det L-2C og ifølge Yamha.com Hedder det L-3C hvilket er rigtigt Med venlig hilsen Carsten Wellejus

Hej Carsten Originalt stativ til PSR-modellerne hedder L2C i Europa og L3C i USA. Det er det samme stativ. Desværre forhandles L2C ikke i Skandinavien. Alternativ kan andre mindre krydsstativer sagtens anvendes til PSR-E413.

Hej. Jeg har hørt og læst en del om jeres Yamaha S90 XS stagepiano. Jeg spiller idag med en Roland RD700 også med vægtede tangenter og kører spilt samt midi med et basmodul, da jeg også er "bassist" i bandet.... Hvordan er niveauet på baslydene i S90 XSéren ??.. Lyder som en hammerfed maskine

Hej Niels S90XS er en fantastisk maskine og lydkvaliteten på både baslyde og alle andre typer lyde findes ikke bedre, da hele waverom'en er taget fra vores synth-flagskib Motif XS og S90XS er end da udvidet med over 100 Mb helt nye pianosamplinger fra vores S6 flygel.

Jeg har et suzuki elklaver HP-3. Jeg har haft det i to år og det har drillet mig hele tiden, så stopper venstre højtaler med at virke, så virker hovedtelefonerne ikke. Så går der 14 dage, så virker det igen. Forhandleren har været hos mig 6 gange i de forløbne 2 år og når han kommer virker det igen. Så går der 8 dage, så opstår problemerne igen. Hvad vil du råde mig til, skal jeg finde at andet instrument eller kan det laves. Mvh Pia Wismann

Hej Pia Det er dog et meget uheldigt forløb du har haft med dit digital piano. Enten må du kontakte din forhandler igen og få dit HP-3 sendt ind til en autoriseret reparatør af Suzuki digital pianoer. Alternativet er jo at anskaffe dig et nyt digital piano som fungerer - her vil jeg kunne anbefale vores YDP140 eller CLP320 som begge er rigtig gode (møbelagtige/opretstående) digital pianoer.

Min søn er lige startet på klaverundervisning, men mangler sådan set noget at øve sig på -han har kun et lille keyboard p.t. Jeg har set et stort keyboard med 54 tangenter, er det ok, eller er det bedre at se efter et evt. klaver? og hvad skal man se efter?

Hej Da din søn går til rigtig klaverundervisning (og ikke keyboardundervisning) er det vigtigt at have nogle gode vægtede tangenter som har nogenlunde den samme "feeling" som det klaver han undervises på. Et rigtigt klaver kan selvfølgelig anbefales, men en sådan løsning fylder fysisk en del og skal desuden også stemmes. Alternativet vil være et mindre digital piano som f.eks vores P85 , der har gode vægtede tangenter, indbyggede højttalere, gode klaverlyde og fylder ikke så meget i hjemmet. P85 skal desuden ikke stemmes og har mulighed for tilslutning af hovedtelefoner.

jeg vil gerne begynde på at spille klaver men kender intet til det. Er et elektronisk klaver en god mulighed ? så kan man også nøjes med at høre det i høretelefonerne ikk ? jeg har set et elektronisk pianette i det blå avis til 4000 - kan man få noget ordentlig for de penge ? Jane

Hej Jane Elektroniske/Digitale pianoer kan varmt anbefales til at spille klaver på. Et digitalt piano skal aldrig stemmes, du kan regulere volumen op/ned og desuden tilslutte hovedtelefoner. Prisen afgøres primært af kvaliteten på tangenterne, klaverlydene og højttalerne. Jeg kan anbefale vores transportable, enkelt designede P85 eller vores mere pianette-udformede YDP140. Prisniveau 5-7.000 kr.

Hej, Jeg skal bruge et godt keyboard/digitalt klaver til brug i vores band. Jeg har spillet klaver i en del år, mest på hobbyplan, men nu har vi fået et band op at køre, og så skal udstyret jo være i orden. Jeg leder efter et keyboard med en god bund, vægtede eller semivægtede tangenter, som er let at transportere. Kan du anbefale noget i en ikke alt for kostelig prisklasse?

Hej ! Du spørger både om keyboard og digital piano. Hvis du gerne vil have mange lyde og samtidig også muligheden for auto-akkompagniment er PSRS550 meget anbefalesværdigt. PSRS550 har 61 semi-vægtede tangenter og er meget let at tranportere. Hvis du mere er til gode pianolyde og 88 vægtede tangenter er valget klart vores P85 som også er transportvenlig. Begge modeller har indbyggede højttalere. Prisniveau: 5-6.000 kr.

Klaver Yamaha u1 og yamaha u10A klaver - hvad er forskellen og hvilket prisniveau

Hej! U10 blev produceret for 14-22 år siden, og er en model i U-serien der var forløber for den nuværende U1 model. Yamahas instrumentmagere udvikler konstant instrumenterne med små forbedringer, nogle gange med samme navn men med bogstavsændringer. Som udgangspunkt skal man ikke forvente at et 15-20 år gammelt brugt piano spiller i nærheden af samme niveau som et fabriksnyt U1. Et fabriksnyt U1 ligger i prisniveau 60.000 kr. /Lasse

jeg har mistet min instruktionbog til yamaha clavianova clp-115 det er bare et par sider med hvordan man skifter toneart og "instrument" er det muligt at printe den ud et sted fra. Hilsen Benthe

Hej Benthe! Alle vores manualer ligger tilgængelige for download hér: http://www.yamaha.co.jp/manual/danish/ Blot indskriv modelnavn i skrivefeltet. Hilsen Lasse

Kære Yamaha, Jeg har et spørgsmål ifht.at købe et elektrisk klaver til min datter. Hun er startet med at spille i band med underviser, og hun spiller keyboard-elektrisk klaver. Vi vil gerne købe et elektrisk klaver til hende, så hun evt. får lyst til at fortsætte med alm. klaver senere hend. Hvilken model vil passe hendes behov, På forhånd tak for hjælpen, Mvh Anette Axelsen

Hej Anette! Alt efter budgettet kan følgende digitalpianoer anbefales: P85, P155 & CP33. P85 er vores seriøse begynderpiano som har gode vægtede tangenter og gode pianolyde samt små indbyggede højttalere (2 x 6W). P155 er til den øvede musiker med super gode tangenter, bedste pianolyde og gode indbyggede højttalere (2 x 12W). CP33 hører til i stagepiano genren og har derfor langt flere typer af lyde indbygget (end P-serien) og rigtig gode tangenter,. CP33 har dog ikke indbyggede højttalere. Alle 3 modeller er transportvenlige.

Jeg er interesseret i at købe et Yamaha el-klaver og har ét i forvejen, købt i Aldi. Jeg bruger det til akkompagnere min mand, når vi synger viser og sange for ældre mennesker (jeg spiller med skomagerbas), så det skal have en bred lyd, for jeg bruger ikke at sætte rytmer og andet halløj på - spiller på det som på et almindeligt klaver! Hvad kan du anbefale til mig til en rimelig pris? På forhånd tak for hjælpen Inger Halle

Hej Inger Jeg vil anbefale vores P85 som ikke har en masse automatik-funktioner, men til gengæld har nogle gode tangenter og en rigtig god klaverlyd.

Jeg har spillet klaver i ca 6 år, og dertil keyboard i 4-5. Men jeg har stadig et keyboard herhjemme, Jeg søger et el-klaver i prisklassen 6000 - 9000 kroner. Jeg betragter mig selv som godt øvede, hvilket der også skal tages hensyn til. Er der noget specielt mærke der anbefales, eller måske et bestemt et? Det skal gerne være et godt el-klaver, som jeg også kan bruge nogle år frem også Anja :-)

Hej Anja Da du har spillet 6 år og er en godt øvet klaverspiller er det vigtigt at fokusere på et rigtig godt klaviatur samt en dynamisk klaverlyd af høj kvalitet. Jeg kan varmt anbefale vores design-enkle P155 eller vores mere "møbelagtige" CLP320.